(Tragedie, græsk, 472 f.v.t., 1.076 linjer)

Introduktion

"Perserne" (Gr: "Persai" ; Lat: "Persae" ) er en tragedie af den antikke græske dramatiker Aischylos Det blev opført første gang i 472 f.v.t. og anses for at være det ældste overlevende stykke i teaterhistorien og også den eneste bevarede græske tragedie, der er baseret på samtidige begivenheder. Det fortæller om persernes reaktion på nyheden om deres militære nederlag under Xerxes i slaget ved Salamis i 480 f.v.t., en af de afgørende episoder i de igangværende græsk-persiske krige.

"Perserne" foregår i Susa, en af hovedstæderne i det persiske rige på det tidspunkt, og åbner med et kor af gamle mænd fra Susa, som venter på nyheder om kong Xerxes' ekspedition mod grækerne. De får snart selskab af Xerxes' mor, Atossa, som udtrykker sin angst og uro og fortæller, hvad der sandsynligvis er den første drømmesekvens i vestligt teater.

En udmattet budbringer ankommer med en grafisk beskrivelse af slaget ved Salamis og dets blodige udfald. Han fortæller om det persiske nederlag, remser navnene op på de persiske generaler, der er blevet dræbt, og giver sin gengivelse af grækernes bloddryppende kampråb, da de stormede ind i kampen. Xerxes selv er dog tilsyneladende undsluppet og er på vej tilbage.

Atossa beder derefter koret om at hidkalde sin afdøde mands (og Xerxes' fars) genfærd, Darius den Store. Da han hører om det persiske nederlag, fordømmer Darius overmodet bag sin søns beslutning om at invadere Grækenland og især hans beslutning om at bygge en bro over Hellespont for at fremskynde den persiske hærs fremrykning, hvilket, hævder han, blot gjorde guderne vrede og førte til det persiske nederlag.Før han tager af sted, profeterer Dareios' spøgelse endnu et persisk nederlag i slaget ved Plataea (479 f.Kr.).

Xerxes ankommer endelig, klædt i flænsede og ødelagte klæder, rystet over sit knusende nederlag. Resten af dramaet består af kongen alene med koret, mens de sammen synger en længere lyrisk klagesang over Persiens enorme nederlag.

Aischylos ' "Perserne" blev oprindeligt præsenteret som anden del af den trilogi, der vandt førstepræmien ved de dramatiske konkurrencer i Athens by Dionysia-festival i 472 f.v.t. Det kom mellem et stykke kaldet "Phineus" og en anden, der hedder "Glaucus" som begge siden er gået tabt, og blev efterfulgt af et satyrspil i traditionel stil kaldet "Prometheus, ildslukkeren" (Stykket blev efterfølgende opført på Sicilien i 467 f.v.t. (en af de få gange, hvor et stykke blev opført to gange i forfatterens levetid), og den overlevende tekst er sandsynligvis baseret på denne senere version, som kan have været en smule anderledes end originalen.

Nogle kritikere (inklusive Aristoteles) har fortolket "Perserne" som sympatisk over for de besejrede persere, mens andre (som Aristofanes) har set det som en fejring af den græske sejr i forbindelse med en igangværende krig. Faktisk kan man argumentere for, at "Perserne" slet ikke er en tragedie i ægte græsk forstand, men at dens egentlige mål er Athens triumferende forherligelse og hele nationens jubel over fjendens undergang.

Både som historisk drama og i sin reelle virkning var stykket således noget af et eksperiment, som hverken forfatteren eller hans efterfølgere skulle gentage. Det var dog et populært stykke i de senere romerske og byzantinske riger (som også udkæmpede krige med perserne), og dets popularitet har holdt sig i det moderne Grækenland og i hele verden.

• Engelsk oversættelse af Robert Potter (Internet Classics Archive): //classics.mit.edu/Aeschylus/persians.html
• Græsk version med ord-for-ord-oversættelse (Perseus Project): //www.perseus.tufts.edu/hopper/text.jsp?doc=Perseus:text:1999.01.0011