(Lyrisk digt, græsk, ca. 570 f.v.t., 28 linjer)

Introduktion

"Hymne til Afrodite" (nogle gange omtalt som " Ode til Afrodite " eller "Fragment 1" ) er det eneste digt af den antikke græske lyriske digter Sappho Selvom antikken fortæller, at hun producerede mange digtsamlinger, er det meget lidt af hendes arbejde, der har overlevet intakt, og den eneste grund til, at vi har dette komplette digt, er, at en romersk taler ved navn Dionysos (som levede i Rom omkring år 30 f.v.t.) citerede det i sin helhed i et af sine egne værker.

"Hymne til Afrodite" begynder med, at den uidentificerede taler beder den udødelige gudinde Afrodite, datter af den mægtige Zeus, om at bruge sine unikke evner til at fange en modvillig elsker. Hun bønfalder gudinden om ikke at ignorere hendes bønner og dermed knuse et hjerte, der allerede er ramt af sorg.

Forfatteren minder Afrodite om hendes hengivenhed i fortiden og om de sange, der er blevet sunget til hendes ære, og om hvordan gudinden tidligere har hørt og besvaret talerens bøn og taget turen fra sin fars gyldne palads til denne dødeliges mere ydmyge hjem.

Det er først, da Afrodite svarer i femte strofe, at det bliver tydeligt, at det er Sappho I sjette strofe forsikrer Afrodite, selvom det ikke er klart, om den modvillige elsker faktisk er en mand eller en kvinde, at Sappho at selv om han/hun måske er tilbageholdende nu, vil han/hun snart vende tilbage Sappho 's kærlighed i lige høj grad.

Den sidste strofe gentager Sappho 's bøn til Afrodite om at kæmpe på hendes vegne og lindre hendes elendighed.

Selvom vi ikke har nogen specifik dato for digtets tilblivelse, må det være blevet skrevet i begyndelsen af det 6. århundrede f.Kr. Sappho plejede at organisere en gruppe af sine unge kvindelige studerende i en "thiasos", en kult, der tilbad Afrodite med sange og poesi, og "Hymne til Afrodite" blev sandsynligvis komponeret til opførelse inden for denne kult.

Digtet består af en bøn i syv firelinjede strofer i hendes eget sappiske metrum fra Sappho til Afrodite om hjælp til at sikre en modvillig elskers glød, og (unikt blandt sådanne værker) gudindens svar på digterens bøn. Den påpeger, at gudinden har hjulpet digteren mange gange tidligere, og Afrodites personlige svar, der næsten antyder en intimitet med hendes hengivne, er positivt og håbefuldt.

• Moderne oversættelse fra 1997 af Elizabeth Vandiver (Diotima): //www.stoa.org/diotima/anthology/vandiver.shtml
• Original græsk og en række forskellige engelske oversættelser fra det 8. og 19. århundrede (Classic Persuasion): //classicpersuasion.org/pw/sappho/sape01u.htm