(Fabler, græsk, ca. 550 f.Kr.)

Introduktion

"Æsops fabler" (lat: "Aesopica" ) henviser til en samling af velkendte fabler krediteret til Æsop , en slave og historiefortæller, der levede i det antikke Grækenland i det 6. århundrede f.v.t. Det er også undertiden brugt som en generel betegnelse for alle samlinger af korte fabler (dvs. enhver kort historie, der bruges til at illustrere en moralsk lektie), især dyrefabler, der involverer antropomorfe dyr De har været populære gennem historien og er stadig et populært valg til moralsk opdragelse af børn i dag.

Der er mange forskellige samlinger af fabler beskrevet som "Æsops fabler" , noget nummerering op til 600 , men blandt De mest kendte er:

Liste over Æsops fabler

• Androkles og løven

  (Morale: Taknemmelighed er et tegn på ædle sjæle)

• Myren og græshoppen

  (Morale: Det er bedst at forberede sig på nødvendighedens dage)

• Bjørnen og de to rejsende

  (Morale: Ulykke tester venners oprigtighed)

• Drengen der råbte ulv

  (Morale: En løgner vil ikke blive troet, selv når han taler sandt)

• Katten og musene

  (Morale: Den, der først er blevet bedraget, er dobbelt så forsigtig)

• Hanen og perlen

  (Morale: Dyrebare ting er for dem, der kan værdsætte dem)

• Kragen og kanden

  (Morale: Lidt efter lidt gør tricket, eller Nødvendighed er opfindelsens moder)

• Hunden og knoglen (Morale: Ved at være grådig risikerer man det, man allerede har)
• Hunden og ulven (Morale: Det er bedre at sulte sig fri end at være en velnæret slave)
• Hunden i krybben (Morale: Folk misunder ofte andre det, de ikke selv kan nyde)
• Bonden og slangen (Morale: Den største venlighed vil ikke binde de utaknemmelige)
• Bonden og storken (Morale: Du bliver bedømt ud fra det selskab, du er i)
• Fiskeren (Morale: Når du er i en mands magt, skal du gøre, som han befaler dig)
• Ræven og kragen (Morale: Stol ikke på smigrere)
• Ræven og geden (Morale: Stol aldrig på råd fra en person i vanskeligheder)
• Ræven og druerne (Morale: Det er let at foragte det, man ikke kan få)
• Frøen og oksen (Morale: Ikke alle væsner kan blive så store, som de tror)
• Frøerne og brønden (Morale: Se, før du springer)
• Frøerne, der ville have en konge (Morale: Hellere slet ingen regel end en grusom regel)
• Gåsen, der lagde de gyldne æg (Morale: De, der vil have for meget, mister alt)
• Haren og skildpadden (Morale: Langsomt og roligt vinder løbet)
• Løven og musen (Morale: Ingen venlig handling, uanset hvor lille den er, er nogensinde spildt)
• Løvens andel (Morale: Du kan dele de stores arbejde, men du vil ikke dele byttet)
• Musene i Rådet (Morale: Det er let at foreslå umulige løsninger)
• Den ondskabsfulde hund (Morale: Berygtethed forveksles ofte med berømmelse)
• Nordenvinden og solen (Morale: Overtalelse er bedre end magt)
• Musen fra byen og musen fra landet (Morale: Hellere bønner og bacon i fred end kager og øl i frygt)
• Ulven i fåreklæder (Morale: Udseendet kan være bedragerisk)

Det skyldes i høj grad påstande fra det 5. århundrede f.v.t. græske historiker Herodot, at de "Fabler" blev tilskrevet Æsop , men Æsop 's eksistens og hans forfatterskab til fablerne blev efterfølgende bredt accepteret. Faktisk er "Fabler" var sandsynligvis blot sammensat af Æsop fra eksisterende fabler. (for eksempel er mange af de fabler, der tilskrives ham, siden blevet fundet på egyptiske papyri, der vides at være mellem 800 og 1.000 år gamle. Æsop 's tid).

Den 4. århundrede f.v.t. Peripatetisk filosof Demetrius af Phaleron kompileret "Æsops fabler" i et sæt af ti bøger (siden gået tabt) til brug for talere, og selv Sokrates siges at have fordrivet sin fængselstid med at omdanne nogle af dem til vers. Den første omfattende oversættelse af Æsop til latin blev lavet af Phaedrus, en af Augustus' frie mænd, i det 1. århundrede e.Kr.

Den samling, der er kommet ned til os under navnet "Æsops fabler" udviklede sig fra den sene græske version af Babrius (som forvandlede dem til choliambiske vers på et usikkert tidspunkt mellem 3. århundrede f.v.t. og det 3. århundrede e.v.t.), via efterfølgende oversættelser i det 9. århundrede e.Kr. af Ignatius Diaconus (som også tilføjede nogle historier fra sanskrit "Panchatantra" ), og derefter endelig klage fra munken fra det 14. århundrede Maximus Planudes.

Mange vendinger og idiomer i daglig brug (såsom "sure druer", "at råbe ulv", "løvens andel", "hund i en krybbe", "en ulv i fåreklæder", "at dræbe den gyldne gås", "kager og øl" osv) har deres oprindelse i "Æsops fabler" .

• Samling af fabler sammensat fra forskellige kilder samt lidt baggrundsinformation: //fablesofaesop.com/
• Moderne engelsk oversættelse fra 2002 af Laura Gibbs med over 600 fabler (Aesopica): //mythfolklore.net/aesopica/oxford/index.htm
• Babrius' græske original, samt links til mange andre oversættelser på græsk, latin og engelsk (Aesopica): //mythfolklore.net/aesopica/babrius/1.htm