(Tragedie, græsk, 458 f.v.t., 3.796 linjer fordelt på 3 stykker)

Introduktion

" Orestien " trilogi af den antikke græske dramatiker Aischylos består af tre forbundne skuespil "Agamemnon" , "Libationsbærerne" og "Eumeniderne" Trilogien som helhed, der oprindeligt blev opført på den årlige Dionysia-festival i Athen i 458 FVT. , hvor det vandt førstepræmien , anses for at være Aischylos ' sidst godkendt, og også hans største, værk Det følger Omskiftelser i Atreus' hus , fra den Mordet på Agamemnon af sin kone Klytaimnestra, til den efterfølgende hævn fra hans søn Orestes og dens konsekvenser.

"Agamemnon" beskriver kong Agamemnon af Argos' hjemkomst fra den trojanske krig sammen med sin konkubine Kassandra. Hans kone, Klytaimnestra, havde imidlertid længe planlagt mordet på ham (sammen med sin elsker, Ægisthos) som hævn for Agamemnons tidligere ofring af deres datter, Ifigenia. For flere detaljer, se den separate side om "Agamemnon" .

"Libationsbærerne" handler om genforeningen af Agamemnons børn, Elektra og Orestes, og deres hævn, da de dræber Klytaimnestra og Aegisthos i et nyt kapitel af forbandelsen over Atreus' hus. For flere detaljer, se den separate side om "Libationsbærerne" .

"Eumeniderne" fortæller om, hvordan Orestes forfølges til Athen af de hævngerrige Erinyes for mordet på sin mor, Klytaimnestra, og hvordan han stilles for retten foran Athene og en jury af athenere for at afgøre, om hans forbrydelse retfærdiggør Erinyes' pinsler. For flere detaljer, se den separate side om "Eumeniderne" .

" Orestien " (omfattende "Agamemnon" , "Libationsbærerne" og "Eumeniderne" ) er det eneste overlevende eksempel på en komplet trilogi af antikke græske skuespil (et fjerde stykke, som ville være blevet opført som en komisk finale, et satyrstykke kaldet "Proteus" Den blev oprindeligt opført ved den årlige Dionysia-festival i Athen i 458 f.v.t., hvor den vandt førstepræmien.

Selvom det teknisk set er en tragedie, "Orestien" som helhed ender faktisk relativt positivt, hvilket kan overraske moderne læsere, selvom begrebet "tragedie" faktisk ikke havde sin moderne betydning i det gamle Athen, og mange af de bevarede græske tragedier ender lykkeligt.

Generelt er korene i "Orestien" er mere integreret i handlingen end korene hos de to andre store græske tragediedigtere, Sofokles og Euripides (især som den ældste Aischylos var kun et skridt væk fra den gamle tradition, hvor hele stykket blev dirigeret af koret). I "Eumeniderne" I særdeleshed er koret endnu vigtigere, fordi det består af erinyerne selv, og efter et vist punkt bliver deres historie (og deres vellykkede integration i Athens panteon) en vigtig del af stykket.

Hele vejen igennem "Orestien" , Aischylos bruger mange naturalistiske metaforer og symboler, såsom sol- og månecyklusser, nat og dag, storme, vinde, ild osv. til at repræsentere den menneskelige virkeligheds svingende natur (godt og ondt, fødsel og død, sorg og lykke osv.) Der er også en betydelig mængde dyresymbolik i stykkerne, og mennesker, der glemmer, hvordan de skal styre sig selv retfærdigt, har tendens til at blive personificeret som dyr.

Andre vigtige temaer i trilogien er: blodforbrydelsernes cykliske natur (Erinyes' ældgamle lov foreskriver, at blod skal betales med blod i en uendelig undergangscyklus, og Huset Atreus' blodige fortid fortsætter med at påvirke begivenhederne generation efter generation i en selvforstærkende cyklus af vold, der avler vold); manglen på klarhed mellemret og uret (Agamemnon, Klytaimnestra og Orestes står alle over for umulige moralske valg, uden noget klart rigtigt og forkert); konflikten mellem de gamle og de nye guder (erinyerne repræsenterer de gamle, primitive love, der kræver blodhævn, mens Apollon, og især Athene, repræsenterer fornuftens og civilisationens nye orden); og arvens vanskelige natur (og denansvar, det fører med sig).

Der er også et underliggende metaforisk aspekt i hele dramaet: Skiftet fra arkaisk selvhjælpsjustits ved personlig hævn eller vendetta til administration af retfærdighed ved rettergang (sanktioneret af guderne selv) gennem hele serien af stykker, symboliserer overgangen fra et primitivt græsk samfund styret af instinkter, til et moderne demokratisk samfund styret af fornuft.

Det tyranni, som Argos befinder sig i under Klytaimnestra og Ægisthos' styre, svarer i store træk til nogle begivenheder i den biografiske karriere for Aischylos Han vides at have aflagt mindst to besøg ved den sicilianske tyran Hierons hof (ligesom flere andre fremtrædende digtere på hans tid), og han levede under demokratiseringen af Athen. Spændingen mellem tyranni og demokrati, et gennemgående tema i græsk drama, er håndgribelig i de tre skuespil.

I slutningen af trilogien ses Orestes som nøglen, ikke kun til at afslutte forbandelsen af Atreus' hus, men også til at lægge fundamentet for et nyt skridt i menneskehedens udvikling. Så selvom Aischylos bruger en gammel og velkendt myte som udgangspunkt for sin "Orestien" Men han griber det an på en helt anden måde end andre forfattere, der kom før ham, med sin egen dagsorden at formidle.

• Engelsk oversættelse af "Agamemnon" af E. D. A. Morshead (Internet Classics Archive): //classics.mit.edu/Aeschylus/agamemnon.html
• Græsk version af "Agamemnon" med ord-for-ord-oversættelse (Perseus Project): //www.perseus.tufts.edu/hopper/text.jsp?doc=Perseus:text:1999.01.0003
• Engelsk oversættelse af "Libationsbærerne" af E. D. A. Morshead (Internet Classics Archive): //classics.mit.edu/Aeschylus/choephori.html
• Græsk version af "Libationsbærerne" med ord-for-ord-oversættelse (Perseus Project): //www.perseus.tufts.edu/hopper/text.jsp?doc=Perseus:text:1999.01.0007
• Engelsk oversættelse af "Eumeniderne" af E. D. A. Morshead (Internet Classics Archive): //classics.mit.edu/Aeschylus/eumendides.html
• Græsk version af "Eumeniderne" med ord-for-ord-oversættelse (Perseus Project): //www.perseus.tufts.edu/hopper/text.jsp?doc=Perseus:text:1999.01.0005